Tips og råd til når du skal bygge et stengærde


Et stengærde er vel nok noget af det smukkeste, når det kommer til at afgrænse en have, hvad enten det er ind mod naboen eller ud til vejen. Traditionen for stengærder går langt tilbage i tiden, hvor det var en smart måde at genbruge de sten, der blev pløjet op fra bøndernes marker. Stenene blev brugt til at afgrænse markskel, men ses også tit i fundamentet til ældre huse.
Se stengærde her

Byg et æstetisk stengærde

Tillykke med din beslutning om at bygge et stengærde. Det vil du have glæde af i mange år. Et stengærde holder nærmest evigt, hvis man overholder en række simple principper, når man bygger det. Det kan godt tage lang tid at etablere et stengærde, men dets æstetik og holdbarhed, gør at det er indsatsen værd. Et stengærde bliver faktisk kun smukkere med tiden. Stengærdet holder længe på solens varme, og derfor er det et godt sted for dyr som firben. Katten vil sikkert også elske at slikke sol på dit stengærde.

Hvordan kommer man i gang med sit stengærde?

Først skal man sikre sig at man har fundet den rigtige slags sten. Man kan selvfølgelig lave en aftale med en lokal landmand om at overtage sten fra markerne. Men den nemmeste løsning er at købe færdige gærdesten. De er forholdsvis billige, og du kan helt sikkert finde et tilbud på en god pris. Gærdesten kan du få leveret til din kantsten i poser også kaldet bigbag.
Se stengærde her

Værd at tænke på ved køb af gærdesten

Når du beslutter dig for at købe sten til dit stengærde, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Størrelsen på stenene må gerne variere lidt, men gærdets nederste sten, skal være større, da ca en fjerdedel af stenene skal sættes under markniveau. Sten til etablering af et stengærde er heldigvis billige i indkøb, og det er en god idé at sikre sig at man har nok sten at vælge mellem, da processen er lidt som at bygge et puslespil. Derfor er det også et sjovt og kreativt arbejde at gå i gang med. Samtidigt kan det være tungt at bakse rundt med de store sten, så vær opmærksom på din arbejdsstilling.

Principper for etablering af stengærde

Start med at grave ud til de nederste sten, som skal ligge med bunden nede i underlaget. Det er en god idé at lægge hele gærdets fundament inden du fortsætter med at bygge det op. De bedste stengærder har en højde på mellem 50 og 120 cm, og bør have en hældning på mindst 15% for at stå stabilt, og for at du kan have glæde af det i mange år.

Stengærdet skal lægges så at hver sten støtter på to underliggende sten. På den måde låser de øvre sten de nedre fast. Sæt god tid af til at etablere dit stengærde, og vær nøje når du vælger placeringen af dine gærdesten. Din arbejdsindsats vil afspejle sig i resultatet, og du kan regne med at det er en investering som holder i rigtig mange år.

Se stengærde her