Bestil billige perlesten i poser / bigbags – Tjek lav pris

Perlesten er meget anvendelige til gangarealer og bede i haven. De kan fås i mange farver, så du kan få dem til at passe ind overalt. Og så er de gode, hvis du foretrækker sten frem for fliser, eller hvis du bare gerne vil skabe lidt variation i haven.

Liv i haven

Sten skaber liv i haven, fordi der altid vil være et flot farvespil i natursten. Du kan vælge udelukkende at bruge sten som for eksempel perlesten rundt omkring i haven, eller du kan bruge dem sammen med fliser og belægningssten.

Hvor bruger man perlesten?

Perlesten er små fine sten, der er flotte i haven og meget velegnede til stier og gangarealer. Det vil typisk være steder, hvor du måske ellers ville bruge belægningssten. Derudover bruges perlesten også tit i havebedene eller krukkerne, måske i stedet for flis eller bark. Og så er det øvrigt typisk de sten, man ser på gangarealerne på kirkegårde.

Der er også mange, der lægger perlesten i indkørslen. Det er en noget billigere løsning frem for at lægge fliser eller belægningssten overalt. Selvom perlesten giver et godt kørefast underlag, er det dog ikke den bedste egnede sten til indkørslen. Det skyldes, at perlesten er små sten, der let kan sætte sig fast i bildækkene. Ærtesten eller nøddesten er lidt større sten og derfor bedre egnede til indkørslen, hvis du vil lægge sten frem for fliser.

Perlesten i mange farver

Perlesten, også kaldet perlegrus, fås i sort/grå nuancer og rød/brune nuancer. Nogle perlesten kommer fra grusgrave. Størrelsen kan variere lidt, men ligger typisk på 4-8 mm. Størrelsen afhænger faktisk af, hvor i landet stenene er gravet op.

Perle-søsten

Du kan også få såkaldte perle-søsten, eller blot søsten. Det er sten, der kommer fra havet eller fra søer. De er typisk i sort/blå/hvide nuancer og mere runde og blanke end de almindelige perlesten.

Har du et hvidt hus med sort tag og sort sokkel, vil det være oplagt at vælge de sort/grå eller blå/hvide perlesten. Det ser flot og harmonisk ud, når farverne harmonerer og er afstemt efter hinanden. Til et hus i gule, røde eller brune nuancer, vil det derfor være flot at holde sig til perlesten i de farvetoner.

Perlesten frem for ukrudt

Lægger du perlesten ikke bare til pynt, men også for at give ukrudtet væsentligt sværere vækstbetingelser, vil det være en fordel at lægge en fiberdug under stenene. Det er en gift- og kemikaliefri dug, der hindrer ukrudtet i at vokse frem. Lægger du ikke en fiberdug, og er der ikke perlesten i forvejen, skal du lægge et vist lag, for eksempel på fem cm, i et forsøg på at holde ukrudtet nede.

Hent selv eller få leveret

Skal du have perlesten til en hel indkørsel eller en stor have, skal du have et temmelig stort læs sten, og så kan det være en fordel at få dem leveret lige til døren af en vognmand. De leveres typisk i en bigbag med et indhold på 1000-1500 kg.

Alternativt kan du hente dem selv på en trailer. Men så skal du køre en del gange, for der er grænser for, hvor meget der kan være på en trailer. Og husk også, at der er grænser for, hvor meget traileren må veje, hvis du kun har almindeligt kørekort.

Hvor mange sten skal der bruges?

1000 kg perlesten dækker cirka 16 m2, hvis du lægger stenene i et lag på fem cm. Det er vigtigt, at du ikke lægger stenene i et alt for tyndt lag, for så vil der hurtigt komme bare pletter, hvor der ingen sten er. Ukrudtet har også lettere ved at komme op igennem et tyndt lag sten.