Gode råd til køb af nøddesten


Nøddesten er utrolig anvendelige i haven. De er både pæne og funktionelle og kan bruges til mange forskellige formål. Denne type sten er et oplagt valg for dig, der vil have et naturligt look i din have. Der er to typer nøddesten, dels fra havbund, dels fra grusgrav, og de ser lidt forskellige ud.
Se nøddesten her

Bakkemateriale versus sømateriale

Der er to forskellige typer, som du kan vælge mellem. Nøddesten af bakkemateriale bliver udvundet af grusgrave, kan have et ret kantet udseende, og har tit en mørkere farve end nøddesten af sømateriale. Disse er til gengæld mere runde i facon, da de er blevet naturligt slebet af vandet igennem længere tid. Nøddesten af sømateriale har således et “blødere” udseende, og hvis man kan lide at gå med bare tæer i haven, bør man nok overveje denne model.

Sådan bestemmes størrelsen

Pyntesten fås i forskellige størrelser, og som navnet antyder, kan nøddesten sammenlignes med størrelsen på nødder. Stenenes størrelse ligger på 16-32 millimeter, og det er en god idé at være opmærksom på hvordan de måles, når man overvejer sten til sin have. Man måler stenene på det smalleste sted. Således kan stenene være væsentligt meget længere end 32 millimeter.

Hvor bruges nøddesten?

Man plejer fortrinsvis at bruge nøddesten til indkørsler eller havegange. Til dette formål har nøddesten en rigtig fin størrelse. De kan også pynte langs husmuren eller i bedene, hvis man vil anlægge et bed med et rustikt udseende. Vil man have mindre sten, kan man vælge perlesten eller ærtesten. Ønsker man på den anden side større materiale, er det strandsten, man skal gå efter. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mindre sten man vælger, desto nemmere er det at fjerne ukrudt fra belægningen.
Se nøddesten her

Kan købes i poser eller bigbag

Man kan få sine nøddesten hjem på forskellige måder. Hvis man skal bruge sten til et mindre område, kan man købe dem i poser eller bigbag. En bigbag med nøddesten vejer typisk 1 ton, og man kan få den leveret ved kantsten. Skal man derimod bruge nøddesten til et større område, kan man få leveret pr ton, eller større vognlæs. Uanset hvad man vælger bør man være opmærksom på forhandlerens krav til betingelser for levering.

Køb natursten til en god pris

Nøddesten er et rigtig fint bud på en billig natursten, og vil klæde enhver have. Stenene kan være en smule støvede ved levering, men dette forsvinder naturligt ved regnvejr, og stenene bliver faktisk kun flottere med tiden. Blot skal man gøre op med sig selv, om man er mest til det kantede eller runde udseende. Så er det bare at kontakte sin forhandler og indhente et godt tilbud.

Flere anvendelsesmuligheder

Nøddesten kan også bruges til andet end pynt. De er særdeles anvendelige til dræn. Man kan f.eks. lægge et lag á 15-20 millimeter under sit gulv. Stenene har da en isolerende effekt, og forhindrer at fugt fra jorden trænger op i gulvbelægningen. Nøddesten kan også bruges ved anlægning af faskiner, pga. deres gode egenskab for dræning.

Se nøddesten her